Vedtægter og tilsyn

Langtved Friskoles vedtægter

Offentliggjort september 2016

Tilsynserklæring 2016 - 2017

Skole:

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Langtved Friskoleskole:

1.1 Navn på den eller de tilsynsførende

Cecil Christensen

2. Angivelse af datoer for tilsynsbesøg samt i hvilke klasser og fag, tilsynet har overværet undervisningen, på de enkelte datoer.

Efter lov om friskoler og private grundskoler § 9 d, skal den tilsynsførende overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

Skolekode: 280226

Skolens navn: Langtved Friskole

Dato

Klasse

Fag

Fagområde

Tilsynsførende

24-01-2018

Ahorn (6.-7. kl.)

Historie

Humanistiske fag

Cecil Christensen

24-01-2018

Bøg (3.-4. kl.)

Natur/Teknolog i

Naturfag

Cecil Christensen

24-01-2018

Ask (5. kl.)

Dansk

Humanistiske fag

Cecil Christensen

24-01-2018

Birk (1.-2. kl.)

Sang/Musik

Praktiske/musiske fag

Cecil Christensen

24-01-2018

Bøg (3.-4. kl.)

Matematik

Naturfag

Cecil Christensen

15-05-2018

Eg (8. - 9.kl.)

Samfundsfag

Humanistiske fag

Cecil Christensen

15-05-2018

Ahorn (6.-7. kl.)

Dansk

Humanistiske fag

Cecil Christensen

15-05-2018

Ahorn (6.-7. kl.)

Geografi

Naturfag

Cecil Christensen

15-05-2018

Ask (5. kl.)

Engelsk

Humanistiske fag

Cecil Christensen

15-05-2018

Bøg (3.-4. kl.)

Sang/Musik

Praktiske/musiske fag

Cecil Christensen

15-05-2018

Ask (5. kl.)

Matematik

Naturfag

Cecil Christensen

2.1 Beskrivelse af tilsynsbesøg

Langtved Friskole er en faglig skole, der ønsker at give plads til bevægelse, kreative aktiviteter og udeskole, og et af dens erklærede mål er at tilgodese det enkelte barns læringsstil. Dette opnås bl.a. ved, at undervisningen foregår på tværs af de kendte klasseopdelinger. Eleverne inddeles på hold ud fra deres faglige og sociale kompetencer. Holdene er dynamiske og ændres efter elevantal, elevsammensætning og efter elevernes behov. – Holdene benævnes derfor efter kendte træarter, men elevsammensætningen er stort set som angivet ovenfor. På grund af skolens størrelse er det naturligt ikke at årgangsdele, men at inddele undervisningen på hold af en passende størrelse.

Det anvendte undervisningsmateriale har været lærebøger fra almindelige danske forlag, men i høj grad har materialerne været hentet på elektroniske læringsplatforme eller udformet af lærerne selv. Materialerne har haft den fornødne faglige kvalitet.

3 Foregår undervisningen udelukkende på dansk i alle fag, sprogfag undtaget?

Efter lov om friskoler og private grundskoler m.v. § 2, stk. 3 er undervisningssproget i en fri grundskole dansk, dog er undervisningssproget i de tyske mindretalsskoler tysk. § 6 a Skolens lærere skal beherske dansk i skrift og tale, dette gælder dog ikke lærerne ved de tyske mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk.

Uddybning

4

JA

Efter lov om friskoler og private grundskoler § 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

4.1 Uddybning

Langtved Friskole følger de nye fælles mål for folkeskolen indenfor de humanistiske fag, idet friskolen dog kun har kristendomsundervisning indtil udgangen af indskolingen, hvorefter der ikke længere undervises i faget. Eleverne i 9. årgang kan således heller ikke gå til prøve i faget. Kulturdelen i religion indgår herefter, hvor det er naturligt i dansk, historie, samfundsfag og naturfag.

Skolens undervisning svarer således i det væsentligste til undervisningen i en folkeskole, og jeg har ikke gjort observationer, der kan så tvivl om, at fagområdet står mål med, hvad der kræves i folkeskolen.

5 Står undervisningen inden for det naturfaglige fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

JA

Efter lov om friskoler og private grundskoler § 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

Uddybning

Langtved Friskole følger de nye fælles mål for folkeskolen indenfor naturfagene. Skolens undervisning svarer således i det væsentligste til undervisningen i en folkeskole, og jeg har ikke gjort observationer, der kan så tvivl om, at fagområdet står mål med, hvad der kræves i folkeskolen.

6 Står undervisningen inden for det praktisk-musiske fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

JA

Efter lov om friskoler og private grundskoler § 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

6.2 Uddybning

Langtved Friskole følger de nye fælles mål for folkeskolen i idræt, mens de samme mål overvejende følges for øvrige praktisk/musiske fag. Skolen afviger bl.a. ved at have faget 'kor', der uddyber dele af musikfaget samt 'udeskole', som med særlige metoder antages at udvide udbyttet af alle fag.

Skolens undervisning svarer således væsentligt til undervisningen i en folkeskole, og jeg har ikke gjort observationer, der kan så tvivl om, at fagområdet står mål med, hvad der kræves i folkeskolen.

7.1 Står elevernes standpunkt i dansk mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

JA

7.2 Mulighed for uddybning af elevernes standpunkt i danskpage3image35969600page3image35969792

Ja

Jeg har overværet, hvordan der i Ask blev arbejdet med digte, som eleverne selv skulle forsøge at udforme. I Ahorn blev der analyseret en novelle af Henrik Pontoppidan, som afslutningsvis blev afrundet med, at eleverne selvstændigt skulle besvare en række centrale spørgsmål skriftligt. Ud fra mine observationer må jeg konkludere, at elevernes præstationer som helhed står mål med folkeskolens.

7.3 Står elevernes standpunkt i matematik mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

JA

7.4 Mulighed for uddybning af elevernes standpunkt i matematik

Elevernes præstationer i matematik tyder på en ret stor spredning på holdene, men i betragtning af sværhedsgraden af visse opgaver, vil jeg vurdere, at klasserne som helhed må betragtes i middelområdet.

7.5 Står elevernes standpunkt i engelsk mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

Jeg har kun overværet undervisningen i Ask (5. kl.). Undervisningen foregik overvejende på engelsk, og elevernes besvarelser afslørede en betydelig variation i den opnåede sproglige kompetence. Dette viste sig også ved en efterfølgende skriftlig opgave, som eleverne parvis skulle nå frem til ved at kommunikere på engelsk. Læreren var klar over denne spredning og gav differentierede hjemmeopgaver til eleverne. Min vurdering er, at hovedparten af eleverne arbejder på et middelniveau, mens en mindre del enten ligger under middel eller over middel.

7.7 Fører skolen til prøve i historie?

Ja

7.9.1 Mulighed for uddybning af elevernes standpunkt i historie

8 Står skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen

Ja
8.1 Uddybning

9 Forbereder skolen efter sit formål og i hele sit virke eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre?

Ja

Uddybning

Der hersker på skolen en atmosfære, hvor eleverne bliver hørt og set. Anerkendelse kan anses som forudsætning for dannelsen af værdier, der giver sammenhængskraft i samfundet. Når eleverne bliver inddraget oplever de, at de har en form for indflydelse. I skolens dagligdag agerer børnene, så man mærker, at de ser sig som en del af et større fællesskab. Børnene virker ansvarlige og er medvirkende til, at skolen fornemmes præget af frisind og rummelighed. Uden kendskab til planer for en formel opdragelse til at leve i et samfund med frihed og folkestyre synes det, som om eleverne har levet sig ind i det.

9.1 Udvikler og styrker skolen elevernes demokratiske dannelse?

Ja

Uddybning

Som skolens hverdag er beskrevet ovenfor, fornemmes det, at eleverne erfarer sig til demokratisk dannelse. Det er skolens holdning, at demokratisk dannelse skal vises og læres i praksis.

9.2 Udvikler og styrker skolen elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder?

Ja

Uddybning

De grundlæggende friheds- og menneskerettigheder forudsætter en vis teoretisk tilgang. Eleverne har lært noget om dette i historie og samfundsfag, men direkte forespurgt erklærer skolelederen, at emnet yderligere er planlagt indlagt i det kommende skoleårs projektuger.

9.3 Er der kønsligestilling på skolen?

Ja

Skolens kvindelige ledelse har en meget klar holdning til den kønslige ligestilling, som vel nærmest er en del af skolens dna.

10 Har skolens elever dannet elevråd eller varetager eleverne på anden demokratisk måde deres fælles interesser vedrørende skolen?

Ja

10.1 Uddybning

Skolen har haft et repræsentativt elevråd, men eleverne var svære at aktivere i et råd med denne karakter. Skolen har derfor siden ladet eleverne komme til orde via klassedrøftelser, hvorfra forslag kommer til lærerråd, ledelse og i visse tilfælde bestyrelse. Enkelte sager er kommet til fælles behandling i den daglige morgensamling.

12. Donationer

Har skolen i det foregående kalenderår modtaget en eller flere donationer som tilsammen overstiger 20.000 kr. eksklusiv moms fra samme donator?

Nej

12.1 Oplys navn og adresse og beløb i kr. eksklusiv moms i forbindelse med donatorer, der har givet en eller flere donationer, der tilsammen overstiger 20.000 kr. eksklusiv moms. Donationerne kan være givet som kontantbeløb, varer, tjenesteydelser mv.

12.2 Angiv størrelsen af hver enkelt anonym donation på mere end 20.000 kr. eksklusiv moms.

12.3 Angiv den samlede størrelse af alle donationer i kr. eksklusiv moms.

0,00 kr.

13. Tilsynets sammenfatning

Langtved Friskole er en forholdsvis ny friskole, som har overtaget landsbyens tidligere centralskole. Den giver gode rammer for skolen, hvis dagligdag i flg. hjemmesiden præges af 4 værdier:

* Indflydelse (nøgleord: Aktiv dialog, tage ansvar, lydhøre & modtagelige, og på dit barns skolegang

* Nytænkning (nøgleord: Udfordre os selv. Bryder vanetænkning, påvirker udviklingen)* Faglighed (nøgleord: linjefagsuddannet faglærer faglig stolthed, ... )
* Omtanke (nøgleord: Ansvarlighed, Fællesskab, tid og plads til den enkelte)

Ord kan være uden bund i virkeligheden, men som ny tilsynsførende på skolen, kan jeg uden besvær genkende værdierne som realitet. Skolen har været meget åben i forhold til tilsynet, men i den travle hverdag har min rolle i høj grad været iagttagende. Drøftelser har været uformelle i en lang pause midt på dagen, mens jeg har haft en egentlig drøftelse med skolelederen på et aftalt tidspunkt.

På Langtved Friskole føres tilsyn af en ekstern certificeret tilsynsførende

Tilsynsførende: Cecil Christiansen

cecil@sydfynsmail.dk 

Jeg er læreruddannet fra Skårup Seminarium, har været lærer på Øster Åby friskole og skoleleder på Skørbæk-Ejdrup Friskole. Jeg sad i Dansk Friskoleforenings hovedstyrelse fra 1980 til 1994, de fleste år som næstformand eller kasserer. Fra 1994 til 2013 var jeg leder af Friskolernes Kontor (nu sekretariat) og var bla. med til at udvikle de tilsynsbestemmelser, der trods de seneste tilføjelser fortsat gælder. Jeg havde også hovedansvaret for opbygningen af certificeringsuddannelsen for tilsynsførende.

Hvorfor føres der tilsyn? 

Tilsyn er et lovkrav. Se Friskolelovens kapitel 3 vedr. tilsyn.