Plan og rytme

Dagsrytme

I hverdagen har vi morgentimerne sammen med skolens SFO morgenbørn. Når vi har sendt skolebørnene i skole, har vi morgensamling, hvor vi snakker om, hvad der skal ske i løbet af dagen. Om formiddagen har vi flere voksenstyrede aktiviteter, der tager afsæt i både læreplanerne og vores fokuspunkter - musik, science og sproglig indlæring. De børn der har behov for det, har hvilestund efter frokost. Eftermiddagen er til mere fri leg. Rigtig mange af aktiviteterne foregår udendørs.  

Vi har et tæt samarbejde med skoledelen og skolens SFO. Vi er sammen med SFO børnene om eftermiddagen på legepladsen., hvilket giver børnene mulighed for at lege med de øvrige børn på skolen. Vi har ind i mellem fælles aktiviteter med SFO børn som fx rollespil og bålmad.

Vores samarbejde med skolen og SFO´en sikrer, at der er en rød tråd i børnenes hverdag gennem hele deres tid på Langtved friskole og børnehve samtidig med, at det skaber et tæt forældresamarbejde.

Vi arbejder meget struktureret med vores lærerplaner, og har læringsmål for børnene.

Derudover arbejder vi i institutionen med fastlagte aktiviteter der tager udgangspunkt i månedens læringstema. Vi har særlig fokus på Sproglige kompetencer og Science.

Året er delt ind i de 6 temaer.

Leg

Vi arbejder målrettet og iværksætter bevidst en praksis med henblik på at styrke børns fællesskaber gennem vores aktiviteter og leg. 

Personalet har fokus på:

  • at skabe rammer for gode relationer mellem børnene
  • at skabe gode kontakt, børn og voksne imellem
  • voksenstyrede aktiviteter.

Børn lærer mange ting gennem leg. De udvikler forståelse for hinanden, empati, forhandle, vente på tur, lytte til hinanden, løse konflikter. Samtidig lærer de om, hvordan man bruger sproget og omkring samspillet mellem mennesker.

Gennem disse elementer udvikles barnets personlige og alsidige kompetencer.

For at understøtte dette opfordrer vi til leg på tværs af alder, køn og udvikling og støtter børnene i opbygning af legerelationer, hvilket vi også bringer i spil, når vi tilrettelægger voksenstyrede aktiviteter.

Barnets personlige og sociale kompetencer udvikles forskelligt. Derfor er vi opmærksomme på det enkelte barn og dets udviklingstrin og viser det tillid i de udfordringer, som det står overfor.

Hjælpe- venner 

I Livstræets børnehave har vi en hjælpe- ven ordning, hvor et stort og et lille barn danner par– de er i høj grad selv med til at vælge hinanden. Vi bruger ordningen i vores hverdag alt efter aktiviteter. De store børn er meget bevidste om rollen, idet de er opmærksomme på at hjælpe deres ”lille” ven med stort set alt. Vi har taget fotos af hjælpe- vennerne, som hænger på vores dør. Dette bevirker, at de ældste børn er opmærksomme på de yngre børns behov for hjælp.

Science pædagogik

Hvorfor spiser løven ikke jordbær?

Science er en metode der lægger sig op af arbejdet med pædagogiske læreplanen som hedder ” Natur og natur fænomener”.

Når vi anvender science, arbejder vi med børnenes nysgerrighed, undren og spørgsmål. Dette kommer til udtryk gennem vores planlagte aktiviteter, hvor barnet kan være undersøgende, udforskende eller eksperimenterende og har adgang til forskellige materialer der opfordrer barnet til at have plads og mulighed til sin egen forskning.

De voksne skal være foregangsmænd, vise begejstring og udstråle engagement. Møde barnets nysgerrighed og være medlevende i børnenes tilegnelse af naturen samt give plads til at børnene kan eksperimentere med forskellige materialer og med sig selv i uderummet.

Vi vil gerne at 

  • børnene tager initiativ til og er interesseret i at undersøge/sanse.
  • børnene inddrager de andre børn som ikke har været med på turen.
  • børnene sætte ord på de ting vi har set/oplevet og vender tilbage til dem.
  • børnene viser glæde ved ture/legepladsen.

Vi bruger naturen sammen med børnene, til små gåture i området. Her finder vi små ”skatte”, som sten, pinde, blomster, kogler, som vi tager med hjem i børnehaven. Vi lytter til de forskellige lyde der er i naturen og prøver på at efterligne dem.Børnene skal opleve at de voksne kan lide at være i naturen. Det kan f.eks. være, når vi sammen med børnene roder i jorden og undersøger det vi finder, regnorme, biller, frø m.m.

Personalet i Livstræet vil bevidst tilrettelægge læringsprocesser, hvor barnets nysgerrighed vækkes , og hvor barnet får lov til at eksperimentere , og dermed lyst til at lære mere.

Inklusion og anerkendende tilgang

I Livstræet har vi en anerkendende tilgang til alle børn. Vi arbejder målrettet med inkluderende pædagogik i hverdagen. Derfor skal børn med andre forudsætninger ikke ses som børn med fejl, der er besværlige at have med i fællesskabet. For os at se, er det pædagogen, der har en udfordring i at skabe det inkluderende miljø, hvor alle børn tilgodeses. Det er altså ikke barnet, der skal passe til rammen, men rammen, der skal tilpasses barnet.

Mange af disse børn har brug for en forudsigelig hverdag med strukturerede aktiviteter. Det er vigtigt, at vi voksne forbereder barnet på eventuelle skift og på forhånd fortæller dem om aktiviteter, ture ud af huset og lign. Vi anvender derfor piktogrammer aktivt. 

Vi er i dagligdagen også være opmærksomme på sammensætningen af børn i forholdet til aktiviteter. F.eks. dele dem i mindre grupper, placering i rundkreds, ved middagsbordet etc.

Det vigtigste er dog altid barnets tarv, dermed må vi voksne også erkender vores begrænsninger og være parate til at gøre brug af eksterne samarbejdspartnere, når det er nødvendigt, eksempelvis pædagogiske konsulenter.

Målet med inklusion er at give et bedre liv til børn med særlig behov, og vi vil i vores pædagogiske arbejde have fokus på, hvad der er værdifuldt og betydningsfuldt for barnets udvikling.